En badevægt er ikke en indretning, man bare stiller sig op på, og håber på det bedste. Sådan er der selvfølgelig mange, der gør, og resultatet er ofte både skræmmende og deprimerende. Vil man have glæde af sin badevægt, bør man forberede sig grundigt, før man stiller sig op på den. Ideelt set bør man starte med at faste nogle dage forinden, men det kan selvfølgelig være vanskeligt, især hvis man har et stærkt afhængighedsforhold til fedt og sukker. Men der er dog flere, mindre drastiske tiltag, man kan gøre.
Som hovedregel skal man huske, at alting vejer. Derfor bør en vejning udføres efter de samme principper, som bilfabrikanterne anvender, når de beregner en bilmodels brændstofforbrug: Alle faktorer der kan elimineres, skal elimineres, således at resultatet befinder sig så langt fra virkeligheden, som man overhovedet kan komme, uden at skamme sig. Det er ret langt, når det gælder bilfabrikanterne, men de har jo også øvelsen.
Men tilbage til badevægten! Før man stiger op på den, er det vigtigt at man har taget et grundigt bad. Ud fra tesen om mange bække små, renser man naturligvis også såvel negle som ører. Dernæst skal såvel blæren som tarmen være tømt grundigt. Brug eventuelt et hurtigtvirkende lavement, så projektet ikke tager unødig lang tid. Tømmer man tarmen efter badet, er det en god ide lige at skylle måsen en ekstra gang i rent vand.
Således optimeret til projektet, kan man nu stille sig op på vægten, hvilket naturligvis foregår i splitternøgen tilstand, uden ure, smykker og andre ting, der kan påvirke vægten. Kan man ikke se vægten for bare bugflæsk, kan man evt. få en ven, eller en ægtefælle, til at dirigere en på plads.
Er det absolut nødvendigt at bære briller for at kunne aflæse vægten, kan man på visse vægte lægge sine briller på trædefladen, hvorefter man nulstiller vægten, tager sine briller på, og bestiger vægten. På den måde får man en indikation af ens vægt uden briller. God fornøjelse