Blog – nyeste indlæg

Løgn og Lastbiler

Forsiden af Løgn og Lastbiler

Forsiden af min bog, Løgn og Lastbiler

Truckstop

Share Button

Truck stop, står der på et lille undseeligt træ skilt ved hovedvej B 71, netop som motorvej A14 ender, og går over i B71 fra Magdeburg imod Salzwedel. Skiltet viser ned til en lige så ydmyg restaurant, som udefra giver indtryk af at tidens tand har bidt noget så voldsomt i den. Helt oppe fra hovedvejen får man en ubehagelig fornemmelse af hastigt accelererende krise. Men noget siger mig at de arme mennesker, der ejer stedet, uforskyldt kunne være blevet kørt over af udviklingen. De vil i så fald hverken være de første, eller de eneste, det er sket for. Jeg må have min nysgerrighed stillet, og drejer ind til restauranten.

P pladsen er tom, og jeg spekulerer på, om værten mon har givet op, og lukket helt. Det har han ikke. Stedet er åbent fra 6 til 22, forkynder et håndskrevet skilt. Krostuen er ganske pæn, og tom. De mørke træpaneler vidner om stedets storhedstid, da p pladsen var fyldt op med IFA´er, og krostuen med deres respektive chauffører.

Værten er en venlig ældre herre. Han giver mig spisekortet, og finder en cola frem, mens jeg bestemmer mig for en schnitzel. Jeg har sådan på fornemmelsen at det kunne blive pinligt at bede om de mere avancerede retter, der også findes på menuen. Der er ingen grund til at træde i det! Med det samme bestillingen er indgivet, ringer værten til konen i lejligheden ovenpå, hvorefter hun kommer ned i køkkenet og tilbereder maden. Imens får jeg en snak om vind og vejr med krofatter. Egentlig ville jeg gerne spørge lidt til forretningen, men jeg fornemmer, at han føler sig langt mere heldig med vejret, trods regn og slud!

Mens jeg spiser maden begynder det at gå op for mig, hvad der er galt med den ellers udmærkede restaurant. Det er de signaler, den udsender. Vejen udenfor har engang været en hovedvej, med masser af trafik. Da så man kun facaden, når man kom forbi. Efter at motorvejen er kommet, er hovedvejen koblet på denne bagved restauranten. Derved bliver facaden usynlig for trafikanterne. Til gengæld ser man nu de gamle skure, der står i haven og giver indtryk af et sted i forfald.

Går vi bare to år tilbage, holdt der stadig med jævne mellemrum lastbiler på p pladsen. Det gør der sjældent nu, hvilket forværrer situationen yderligere. Holder der bare et par lastbiler ved en restaurant, trækker de som regel flere til. Desuden opdager man stedet for sent, og når ikke at dreje fra, medmindre man kender stedet og har forberedt sig på at dreje derind. Tidsmæssigt koster det ikke noget, set i forhold til mange andre steder, hvor der holder masser af lastbiler.

Netop dette indtryk af forfald: at her er et sted der er tromlet ned af udviklingen, medvirker også til at skabe negative forventninger hos potentielle kunder. Mon de nu har omsætning nok til at man kan forvente friske råvarer? Hvad med hygiejnen? Alle disse spørgsmål dukker automatisk op, når man ser stedet, og resulterer i at de fleste kører videre.

Hvis man vil vide noget om hygiejnen i et køkken, er det altid en god ide at se på toiletterne. I dette tilfælde tager det ikke mange øjeblikke at konstatere at saniteten er af ældre model. Men der er pinligt rent! Skønt indretningen er sket for meget længe siden, er der også et brusebad, som i øvrigt er rent og pænt.

Hygiejnen fejler altså ikke noget, og maden er ganske udmærket, og tilmed billig. Otte euro for en schnitzel og en cola! Faktisk er jeg ikke fri for at være en smule begejstret for stedet. Det er selvfølgelig en smagssag, men jeg synes egentlig krostuen er hyggelig. Måske fordi man fornemmer lidt af historiens vingesus her. Den er fra en tid, hvor man stadig lavede håndværk af den solide slags, milevidt fra moderne burgerkæders formstøbte forlorenhed. Så hvis man har sans for det individuelle, kan jeg anbefale stedet.

Da jeg betaler, kan jeg ikke længere dy mig. ” Er det den gamle hovedvej, der ligger herude?”, spørger jeg Krofatter. ”Ja, det er det”, siger han. ” Nu må vi se, hvor længe vi klarer os”.

Jeg nænner ikke at spørge mere. I stedet tager jeg et par billeder udenfor, inden jeg kører. Det falder mig nemlig ind, at jeg for en gangs skyld gerne vil agere reklamemand. Der må være andre end undertegnede, der sætter pris på et godt gammeldags spisested. Det er ofte vanskeligt at finde en ledig parkeringsplads i Magdeburg området, så om ikke andet er den tomme grus plads foran restauranten en mulighed for at afhjælpe det problem. Hvis tilstrækkeligt mange benytter sig af den mulighed, er jeg sikker på at krofatter med tiden vil få råd til en spand maling, så facaden kan få en lille ansigtsløftning. Men det kræver lidt pionerånd af de første, der begynder at benytte stedet. Måske også lidt overbærenhed overfor den aura af håbløshed der ligger over stedet.

Historien er langtfra ny. De sidste mange år er vejnettet i hele Europa blevet udbygget og effektiviseret, og hver gang man laver en lille stump omfartsvej, eller en ny motorvej, er der en kro eller en købmand, der mister sit levebrød. Fra at have en god beliggenhed, ligger forretningen pludselig langt fra alfarvej. Lige så sikkert er det også, at så snart den nye vej er bevilget, dukker der en amerikansk burgerkæde op på strækningens mest ideelle sted. På den måde bliver mange gode sunde måltider byttet ud med moderne junk food. Den udvikling er en naturlig følge af samfundets økonomiske struktur, så det er der ikke så meget at gøre ved. Motorvejen i Sønderjylland kvalte f.eks. det udmærkede lille gule cafeteria ved Åbenrå, hvor min far altid holdt ind, da jeg var dreng. Det er soleklart, at ingen har tid til at tage den gamle vej for at besøge cafeteriet. Men i tilfældet ved Magdeburg er der ikke ændret mere på vejføringen, end kroen burde kunne overleve. Sådan er det givetvis også mange andre steder. Så det var måske værd at tænke over i det daglige: at holde liv i de steder, der stadig byder på ordentlig mad, og hvor man er klar over at man støtter krofatter selv, og ikke nogle ligegyldige og anonyme aktionærer. Måske er det allerede for sent i Magdeburg, men der findes andre steder, hvor vi kunne tænke lidt over det, og måske redde et godt spisested. Problemet minder lidt om den lille købmands: For at folk vil købe hus i en landsby, skal der selvfølgelig være en købmand. Ikke fordi de ønsker at handle der. Men han skal være der! På den måde vandrer vi alle i samme retning, mens vi undrer os over, hvilken idiot, der har lagt kursen, og glemmer at der er frit land til begge sider. Vi kan bare dreje af!

Share Button
Print Friendly, PDF & Email

Et svar til Truckstop

Kontaktinfo

Hans E. Kratholm Rasmussen
Møllevej 17
DK-7500 Holstebro

+45 42 30 29 90

hans@hanserasmussen.dk

kratholm.ras@gmail.com

Mine stockfotos

Royalty Free Images

Tanker på vejen

Min nye bog, Tanker på vejen, er udkommet på forlaget Veterania. Den har fået fine anmeldelser og bibliotekernes lektørudtalelse er meget positiv. 

forside_web