Blog – nyeste indlæg

Løgn og Lastbiler

Forsiden af Løgn og Lastbiler

Forsiden af min bog, Løgn og Lastbiler

Stå af potten, venner.

Share Button

Stå af potten, venner!

Fjernsyn er generelt noget jeg rubricerer under sovemidler. Som sådan er jeg egentlig ganske godt tilfreds med min mellempakke. Den sætter mig i stand til at sove trygt og godt foran ikke mindre end tre fjernsyn rundt omkring i huset, og falder en kanal ud, er der altid fem andre kanaler, hvor de sender den samme tåbelige serie, på det samme tidspunkt, formodentlig fordi alle kanaler baserer deres programlægning på de samme markedsanalyser.

At jeg således oplevede Cecilie Frøkjær i et Meyerheim show, må alene skyldes det faktum, at jeg lige havde sat mig, og derfor ikke havde nået at falde i søvn. Nu er det heller ikke fordi jeg er stor tilhænger af de programmer, hvor kendte inviterer andre kendte ind for at kloge i alt muligt, men lige netop Cecilie Frøkjær har denne vidunderlige blanding af skønhed, charme og vid, der formår at sætte min gamle krop i en slags undtagelsestilstand. Det var heller ikke helt forgæves jeg holdt mig vågen. Midt i en diskussion om forskellen på mænd og kvinder, fyrede Cecilie Frøkjær nemlig en one liner af: ”Skid eller stå af potten!” Jo, det sagde hun virkelig, den pæne pige. Og, hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg det er et hamrende godt ordsprog, fordi det passer godt på mange situationer, om end man visse steder skal være forsigtig med at sige det højt. Det der karakteriserer et godt ordsprog er dels at det hænger ved, så selv jeg kan huske det, og dels at det automatisk dukker op i mange situationer.

For mit vedkommende dukkede det eksempelvis op, da Egon Sørensen måtte dementere sine påstande om ulovligheder blandt de danske speditører. Alle indenfor branchen kender historien, så der er ingen grund til at gå i detaljer. Men jeg havde frygtelig ondt af Egon Sørensen, fordi hans eneste brøde bestod i at sige højt, hvad alle ved, og hvad alle ved selvsyn dagligt kan konstatere: at danske speditører i stor stil anvender østeuropæere til ulovlig cabotagekørsel, både her i landet og i de øvrige nordiske lande. Når en speditør efterfølgende truer med en injuriesag, hvis ikke Egon Sørensen dementerer sin påstand, er det selvfølgelig ikke fordi speditøren har rent mel i posen. Men han har andebyjuraen og hele politikorpset på sin side, og det gør man klogt i at have. Hvad der undrer mig ved sagen er imidlertid, hvorfor det er så vigtigt for speditørerne at fremstå som rene lovlydige borgere, når alle alligevel ved at det ikke passer.

For mig personligt betyder det intet, efter hvilke principper folk vælger at leve deres liv. Alle skal have lov at udvikle sig, og nogen starter på et meget lavt moralsk niveau, hvilket der alligevel på langt sigt kan komme et godt menneske ud af. Men, skid eller stå af potten. Jeg har næsten større respekt for en rocker, der vedstår sig sine dårlige moralbegreber, end en slikket Armanitrold der er lige så rådden, men som prøver at bilde mig noget andet ind. Det skærer i mit hjerte at se Egon Sørensen på denne måde blive slæbt til skafottet, og hvis hensigten har været at overbevise mig om speditørens uskyld, har manøvren været aldeles forgæves.

Nu eksisterer der naturligvis også et begreb, der hedder ”manegement by fear.” Det går i korte træk ud på konstant at holde liv i den lille frygt hos diverse undersåtter, og metoden har været anvendt så langt tilbage menneskehedens historie er kendt. Latinamerika er nok et af de steder i verden, hvor metoden drives mest åbenlyst: Hvis man er medlem af en fagforening, agiterer for en sådan, eller bare ikke virker helt tilfreds med sit arbejdsliv, ja så dør man ganske enkelt. Enten af blyforgiftning, eller i en mystisk soloulykke i trafikken. På det område er vi danskere heldigvis lidt mere sarte. Vi har en grundlov, som sikrer os en vis ytringsfrihed, og retten til at stemme ved demokratiske valg. Det betyder desværre langt fra at manegement by fear er sat på pension. Tvært imod har grundloven nødvendiggjort en stadig udvikling af begrebet, som sætter metodens udøvere i stand til at fremstå som rene engle, uden det af den grund behøver at have noget på sig. Ud over at vi altså slipper for at vade rundt i lig, og det er dog altid noget.

Manegement by fear stikker i øjeblikket sit grimme fjæs frem, når containerselskaberne pludselig forlanger at vognmændene skal installere GPS udstyr for ca. 16.000 kr. i hver bil, samt oveni hatten yde et ”beskedent” månedligt bidrag til systemets drift. Her må man da kunne tale om fordelingspolitik: Alle fordelene ved systemet tilfalder speditøren, mens udgifterne ubeskåret tilfalder vognmændene. Og, som en lille krølle på affæren, så står vognmanden altså med et udstyr til 16.000 kr., som er komplet uanvendeligt til noget som helst, den dag han finder noget andet kørsel. Med mindre han har valgt at afdrage beløbet. I så fald koster det 20.000 kr. For nu at vende tilbage til Cecilie Frøkjærs ordsprog: Hvis jeg var vognmand i den situation, ville jeg overveje meget nøje om ikke det var nu, jeg skulle stå af potten. Med den smule containerkørsel der er for øjeblikket, hvad er der så reelt at miste? Og hvad mister man dybest set, hvis man løber med limpinden?

Hvis vi tager branchen som helhed, har det vel næppe nogensinde set mere sort ud end det gør for øjeblikket. At såvel vognmænd som chauffører har svært ved at finde fælles fodslaw, er der ikke noget nyt i. Det nye og fatale består i, at nødvendigheden af sammenhold aldrig har været større end netop nu. Vognmændene skændes indbyrdes om, hvilken organisation de skal tilslutte sig, og chaufførerne farer som kaglende høns rundt imellem diverse mere eller mindre serøse a-kasser, i håb om at spare lidt småpenge, så de har råd til at køre til underbetaling. Ikke underligt at politikerne er så svære at råbe op, for hvem pokker kan se et fornuftigt stemmepotentiale i sådan et cirkus? Industrien derimod, som er regeringens kærnevælgere, kan sagtens finde ud af at organisere sig, og derfor er de for længst løbet af med sejren. De får deres billige transport, mens vi stadig ikke kan finde ud af om vi skal skide eller stå af potten. Jeg er desværre også bange for at det er for sent at vælge. Med de nye cabotageregler, som stort set lovliggør alt det, speditørerne i årevis har bedrevet, er jeg bange for at vi bliver tvunget af potten.

Share Button
Print Friendly, PDF & Email

Kontaktinfo

Hans E. Kratholm Rasmussen
Møllevej 17
DK-7500 Holstebro

+45 42 30 29 90

hans@hanserasmussen.dk

kratholm.ras@gmail.com

Mine stockfotos

Royalty Free Images

Tanker på vejen

Min nye bog, Tanker på vejen, er udkommet på forlaget Veterania. Den har fået fine anmeldelser og bibliotekernes lektørudtalelse er meget positiv. 

forside_web