Blog – nyeste indlæg

Løgn og Lastbiler

Forsiden af Løgn og Lastbiler

Forsiden af min bog, Løgn og Lastbiler

Specialister

Share Button

Specialister?

Der er et eller andet udefinerligt ubehageligt i luften, som hurtigt bekræftes af brandbilerne, der myldrer ind på motorvejen. Er det mon ude på broen, den er gal? Ja, det er det. I det fjerne kan jeg se at nogen har tabt et eller andet stort, som ligger på tværs af det nordgående spor. Noget af det rager ind over det sydgående, hvilket er delvis skyld i køen. Foruden at folk er længe om at komme op i fart, fordi de skal kigge. Ulykker topper åbenbart på listen over populær underholdning.

Det er ellers ikke for sarte sjæle, det der er sket. Det første, jeg lægger mærke til er en svensk familie, hvis bil er totalt flænset på alle sider. De står bare helt stille midt på kørebanen og omfavner hinanden. Jeg kan sagtens leve mig ind i de tanker, de står og tumler med. Glæden over at have fået livet, og hinanden, forærende endnu en gang. Erkendelsen af hvor lidt Volvoen betyder i sammenligning med bare det at være i live. Chokket over at have været så tæt på døden. Et af livets paradokser er, at oplevelser af den karakter, de lige har erfaret, ofte viser sig at være det bedste bindemiddel for en familie, langt ud i fremtiden. Men der er vist ingen tvivl om at de første lange tider vil gå med at bearbejde oplevelsen.

Længere henne er det endnu værre fat. Genstanden, som jeg endnu ikke har gennemskuet, hvad er, har ramt venstre hjørnestolpe på en minibus. Føreren kan umuligt have overlevet. ”Mindst en omkommet!”, konstaterer jeg, mens jeg med hjertet i halsen først og fremmest koncentrerer mig om min kørsel. Selv efter forhindringen glider trafikken i en meget ujævn slow motion. En grisebil holder i nødsporet, og da den glider forbi mig på højre side, går sammenhængen pludselig op for mig: Det er taget fra grisebilen, der er skyld i hele miseren. Min første tanke er meget lidt kollegial: ”Der er nok en eller anden, der har glemt at montere et par sikringsbolte,” tænker jeg i min uforstand. Jeg har nemlig ikke et dyt forstand på grisebiler, og må derfor bruge logikken og gætte mig til, hvad der er sket. Det er der nok også andre, der må, og på et endnu spinklere grundlag.

Sådan oplevede jeg for nylig den tragiske ulykke på Vejle Fjord broen, som kostede to mennesker livet. Senere kom der, ikke uventet, en lang offentlig debat ud af sagen. Politiet lagde flot ud med at sigte chaufføren for uagtsomt manddrab, hvilket jeg fandt rimeligt ud fra de oplysninger bilinspektøren hæftede på sigtelsen: at chaufføren havde forsømt at kontrollere de bærende elementer i tagkonstruktionen. Personligt kan jeg dog ikke forestille mig større straf end at være i den pågældende chaufførs sted ovenpå en ulykke af den kaliber. Skyldig i sløseri eller ej, tror jeg skyldfølelsen altid vil være til stede i den situation.

Et par dage senere kom producenten af grisekassen dog chaufføren/vognmanden til hjælp, idet man påpegede at det er umuligt at kontrollere de hydraulikarme, der bærer tagkonstruktionen, fordi de er indkapslede. En let påkørsel af f.eks. en lav bro, kunne måske have knækket stængerne, hed det videre. Den sidste del af forklaringen undrede mig en del. For hvem pokker kører imod en bro, uden at opdage det? En påkørsel, som kan knække de omtalte stænger, må nødvendigvis være så kraftig at den også medfører andre skader. Altså er der ikke tale om et lille uheld, som afløseren har glemt at fortælle vognmanden!

Senere kom vi sandheden noget nærmere, da producenten besluttede at indstille produktionen af den pågældende type grisekasser. Man havde nemlig fået den tanke at selve konstruktionen måske var en anelse for svag til den danske vejrtype, hvilket var meget godt tænkt, al den stund at det ikke var den første gang taget var fløjet af en grisebil med hævetag. Det var dog al ære værd at producenten valgte at gå i brechen for vognmanden, som åbenbart er kendt for at holde sine biler i forsvarlig teknisk stand. Men baggrunden, det sker på, er dybt tragisk. Den svenske familie har dybe ar i sjælen, for slet ikke at tale om de to dødsofre og deres pårørende. De, der var så uheldige at se ulykken ske, døjer formodentlig også med psykiske eftervirkninger, og vognmanden har sandsynligvis fået sin fremtid i branchen ødelagt, samtidig med at han uundgåeligt må slæbe rundt på en stor byrde i form af dyb skyldfølelse.

I bagklogskabens klare lys kan man sagtens stille sig det spørgsmål, om ikke producentens overvejelser angående konstruktionens svagheder kunne være iværksat allerede første gang taget fløj af en grisebil. Eller eventuelt anden eller tredje gang? Nej, for der skete jo ikke noget, andet end at taget blæste af! I og for sig har producenten kun reageret såre menneskeligt: Så længe der ikke sker noget alvorligt, tænker man heller ikke over, hvad der kunne være sket.

Jeg har, som nævnt, ikke en pind forstand på grisebiler – eller for den sags skyld på grise. Men jeg forestiller mig at opbygningen på en grisebil er nogenlunde lige så fleksibel som på alle andre lastbiler. Altså: det hele står konstant og vugger frem og tilbage som følge af påvirkninger fra vinden og fra vejbanen. Som sivene, der ellers ville knække under vindens pres. Sådan skal det også være. Men de legeringer, man anvender i de bærende konstruktioner skal naturligvis kunne holde til disse konstante påvirkninger. Mit gæt er at den pågældende type grisebiler ikke lever op til dette krav. Forkert legering, eller forkerte dimensioner? Jeg ved det ikke, og må derfor stille min lid til de folk, der burde vide det. I det spil er jeg nemlig lige så ilde stedt som de bygningsarbejdere, der for nogen tid siden stod og kiggede på afstivningen til den nye motorvejsbro i Ålborg, og sagde: ”Det ser noget spinkelt ud. Mon det virkelig kan holde!” De fik naturligvis besked på, at den slags skulle de ikke blande sig i, når firmaets klogeste hoveder havde sørget for udregningerne. Og, hvordan var det så lige, det gik? Sæbefabrikanterne fik sig, sammen med vandforsyningen, et par kronede dage.

Jeg har skam dyb respekt for specialister. Men, indenfor transportbranchen har vi det specielle hensyn at tage, at egenvægten på køretøjet helst skal være så lav som mulig, så vi kan læsse mest muligt gods på bilen og dermed presse prisen pr. ton yderligere ned, så ingen i sidste end får en pind ud af det. Til at regne den tyndeste konstruktion ud, bruger vi naturligvis specialister. Men, kan man nu også helt regne med dem?

Share Button
Print Friendly, PDF & Email

Kontaktinfo

Hans E. Kratholm Rasmussen
Møllevej 17
DK-7500 Holstebro

+45 42 30 29 90

hans@hanserasmussen.dk

kratholm.ras@gmail.com

Mine stockfotos

Royalty Free Images

Tanker på vejen

Min nye bog, Tanker på vejen, er udkommet på forlaget Veterania. Den har fået fine anmeldelser og bibliotekernes lektørudtalelse er meget positiv. 

forside_web