Blog – nyeste indlæg

Løgn og Lastbiler

Forsiden af Løgn og Lastbiler

Forsiden af min bog, Løgn og Lastbiler

Pinterest Sucks

Share Button

Ja, det er altså min uforbeholdne mening. Pinterst er en slags opslagstavle, hvorpå man kan pinne alle mulige opslag, man finder rundt omkring på nettet.

Jeg var ellers så glad for det, fordi det var en glimrende måde at gemme sine inspirationskilder på – især de visuelle, som foto og maleri. Som fotograf kunne man f.eks. pinne nogle portrætbilleder, som man igen kunne vise sine modeller, til fælles inspiration.

Foruden en opslagstavle med malerier og foto, havde jeg en, jeg kaldte for humor. Da jeg en dag faldt over en kammerats opslagstavle, hvor han havde et billede af en nøgen kvinde på motorcykel, som set bagfra, var på vej ud på en offentlig vej. Man kunne altså ikke alene se en bar ryg, men også en bar røv. Og hos mig, rykkede det billede i lattermusklerne. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, men det fik mig bare til at grine. Så derfor blev det “repinned” på min opslagstavle under humor.

Og så skal jeg da ellers love for, der skete ting og sager. En eller anden fanatisk nypuritanist, formodentlig fra USA, fik øje på billedet, og fandt det “inappropriate,” som amerikanerne kalder alt, hvad der har med vores medfødte krop at gøre. Andre mente, at billedet var helt ok, og så kørte debatten.

Det varede dog ikke længe før havgasen havde anmeldt mig til moderator, som igen havde den venlighed at fjerne billedet fra min opslagstavle. Hvad han så har gjort ved alle de andre opslagstavler, hvor billedet figurerer, ved jeg ikke.

Men efterfølgende invaderede Pinterest min mailboks med løftede pegefingre, og links til mediets retningslinier. Disse links var oven i købet udformet som pop up, så jeg ikke kunne klikke dem væk, men kun havde en mulighed: at følge linket. Plus, at genstarte mailbrowseren, hvilket jeg valgte, fordi jeg ikke vil tvinges til handlinger på nettet.

Derfor valgte jeg at deaktivere min profil på Pinterest, samt smide deres apps ud af alle mine enheder. Ikke fordi jeg tror, at Pinterest vil lære noget som helst af det. Men jeg er så dødtræt af, at nogle fanatiske tåber i USA skal bestemme, hvad der må komme på nettet. Jeg har svært ved at se, hvad det er ved vore kroppe der gør, at det nærmest betragtes som en forbrydelse at vise dem frem. Og jeg vil ikke behandles som et uartigt barn af Pinterest, bare fordi jeg har “pinned” et billede af et par bare baller. Hvem i alverden tror de, de er? At der tilmed er flere andre, der uantastet har det samme billede på deres “pinboards” gør kun sagen endnu mere latterlig.

Så, undkyld mig min egen lille krig imod superamerikanske “double standards”, men jeg bliver en gang imellem så træt af deres hykleri. Og så har jeg et socialt medium mindre til at stjæle min tid.

Share Button
Print Friendly

Et svar til Pinterest Sucks

  • Nigel skriver:

    Hello Hans. You make some very good and interesting points. I have not seen the photo you mention but the way Pinterest operates, as I understand it, is by users re-pinning what others have already posted, for our own reference or inspiration. At least that is how I understand it. Most of it seems to come from companies who want us to buy their products (in a round-about way). I did register for a Pinterest account but no longer use it. Even Flickr, if you view their “Explore” pages, seems to consciously censor and guide the viewer into what they decide is a good photo. People then only post similar photos in the hope of being chosen. A very poor, and sometimes boring, state of affairs.

    Though I’m not a Danish speaker (although I have been learning!!) I have enjoyed reading through your pages. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kontaktinfo

Hans E. Kratholm Rasmussen
Møllevej 17
DK-7500 Holstebro

+45 42 30 29 90

hans@hanserasmussen.dk

kratholm.ras@gmail.com

Mine stockfotos

Royalty Free Images

Tanker på vejen

Min nye bog, Tanker på vejen, er udkommet på forlaget Veterania. Den har fået fine anmeldelser og bibliotekernes lektørudtalelse er meget positiv. 

forside_web