Blog – nyeste indlæg

Løgn og Lastbiler

Forsiden af Løgn og Lastbiler

Forsiden af min bog, Løgn og Lastbiler

På camping igen!

Share Button

På camping igen!

For ganske få år siden ville jeg have forsvoret at vi nogensinde igen ville forvilde os ud på landevejene med ”drivankeret” på slæb. Mine argumenter var ganske enkle: Børnene var blevet store, og mulighederne dermed ændret. Dertil kom, at jeg som lastbilchauffør til daglig så rigeligt fik dækket mit behov for at slæbe rundt på store klodsede køretøjer.

I sommeren 2008 skete der imidlertid nogle ting, som på finurlig vis ledte os tilbage til campinglivet. Jeg påbegyndte researchen til en bog om lastbilchaufførers hverdag gennem tiderne. Til det brug skulle jeg interviewe nogle folk på Sjælland, og jeg fik derfor den gode ide at leje en campingvogn til formålet. Et af mine ofre var fastligger på FDM pladsen i Nykøbing SJ, så hvad var mere naturligt end at opslå hovedkvarter netop der? Det blev nogle hyggelige dage, hvor jeg foruden at nyde det genfundne campingliv, fik nogle gode røverhistorier til min bog. Enden på det hele blev da også at vi nu gik på jagt efter en rimelig pæn campingvogn og en egnet trækker. Valget faldt på en Hyundai Santa Fe, hos vores lokale brugtvognshandler. Og mens vi nu var ved at handle, købte vi samtidig hans private campingvogn, en særdeles velholdt Knaus Country.

Efter at vognen har stået opstaldet i en lade hele vinteren, kom den endelig i brug i uge ni, hvor jeg igen skulle til Sjælland i forbindelse med mit bogprojekt. Nu er det slet ikke så ligetil igen at skulle finde ind i livet som campist. Man vil jo nødig stikke ud fra mængden som en ren nybegynder, hvilket vi dog hurtigt måtte erkende var umuligt at undgå. Eksempelvis havde jeg glemt at blæse vandslangerne rene, inden vinteropstaldningen, hvilket nødvendiggjorde en grundig gennemskylning af systemet. Mens vi er ved det med vandet, havde jeg naturligvis også glemt at købe en spildevandstank. Derfor valgte vi naturligvis at al opvask måtte foregå i campingpladsens køkken, og kun håndvask i rent vand var tilladt. På den måde sikrede vi, at det spildevand, vi lukkede ud, var lige så rent som den regn der trommede på taget under det meste af vores ophold. Helt optimal er den løsning dog ikke, da tilfældige forbipasserende jo ikke kan se, hvilke forholdsregler man har taget, og derfor let finder anledning til en forståelig forargelse. Så næste gang vognen bliver luftet, har vi spildevandstank, lige som alle andre.

Kombinationen, to hunde, campingvogn, regnvejr og manglende fortelt viste sig også at have sine tvivlsomme sider. Jo, vi havde da forteltet med, men det var ligesom ikke anvendeligt på denne årstid, og desuden var der risikoen for at skulle pakke det sammen i våd tilstand. Derfor måtte vi i stedet indstille os på, at selv to meget små hunde formår at slæbe forbløffende mængder skidt ind i en campingvogn, når regnen har gennemvædet alt udenfor. Jeg måtte derfor af og til trøste mig med, at såvel campingvogne som rengøringsmidler er til for at blive brugt, og glæde mig over, at jeg er sober og renlig, men ikke fanatiker.

I det hele taget må de gamle garvede campister have tænkt deres ved vores ankomst. I buldermørke, og silende regn fik jeg stillet campingvognen, så den ragede nogle få centimeter ind over nabopladsen. Desuden har jeg uden tvivl forstyrret den gældende orden ved at stille vognen på den forkerte led, således at ingen kunne være i tvivl om min status som utilpasset nybegynder. I den selvsamme silende regn nægtede gasanlægget desuden at fungere, skønt jeg havde afprøvet det hjemmefra. Hverken bønner, bandbuller eller gode råd kunne få varmeapparatet i gang. Det hele endte med, at jeg kørte hen til den nærmeste tankstation, hvor jeg byttede en næsten fuld gasflaske til en helt fuld, hvilket selvsagt rykke slemt i hjertet på en nærig jyde. Men det hjalp! Varmen fungerede, og blev ved med det lige indtil flasken var tom. Det blev den en sen aften, hvor receptionen for længst havde lukket, hvorefter jeg igen måtte hen på tanken efter en bytter. Det er sidste gang, jeg tager på camping med kun en enkelt seks kilos flaske. Om ikke for andet, så fordi der er en klar tendens til at regnen styrter ned, lige fra det øjeblik gasflasken løber tør, til det øjeblik hvor man atter sidder lunt inden døre. Og jeg vil da nødig bære skylden for, at verdenshavene stiger helt ukontrolleret.

Trods mine genvordigheder som nybegynder glæder jeg mig alligevel til den kommende campingsæson. Den næste tur bliver formodentlig en weekend tur til Vandel, hvor jeg skal være dommer ved det årlige lastbilshow. Derudover bliver der sikkert nogle weekender med familietræf, samt en rigtig ferietur. Men, jeg advarer på forhånd mine medcampister: Nogen helt almindelig campist bliver jeg nok aldrig. Så hvis folk bliver udsat for at jeg spiser frokost på nogle sære tidspunkter, bruger håndkraft til at sænke støttebenene, og ikke nødvendigvis har investeret en million i ekstraudstyr, er det skam ikke for at genere nogen. Jeg har det bare rigtig godt som jeg har det, men forsøger at holde campinglivet på et niveau, hvor det er en fornøjelse, og ikke et statusræs.

Share Button
Print Friendly

Kontaktinfo

Hans E. Kratholm Rasmussen
Møllevej 17
DK-7500 Holstebro

+45 42 30 29 90

hans@hanserasmussen.dk

kratholm.ras@gmail.com

Mine stockfotos

Royalty Free Images

Tanker på vejen

Min nye bog, Tanker på vejen, er udkommet på forlaget Veterania. Den har fået fine anmeldelser og bibliotekernes lektørudtalelse er meget positiv. 

forside_web