Blog – nyeste indlæg

Løgn og Lastbiler

Forsiden af Løgn og Lastbiler

Forsiden af min bog, Løgn og Lastbiler

Om røg i førerhuset

Share Button

Om røg i førerhuset

 

Det ser ud til at vi slipper for en stramning af rygeloven i denne omgang, selv om regeringen ellers havde lagt op til, at det nu skulle være slut med at ryge i førerhuset. Jeg siger det kun fordi, der er grænser for, hvor detaljeret en styring fra Christiansborg, jeg har brug for, og så er det forresten næsten tre år siden, jeg holdt op med at ryge, helt uden ”hjælp” fra velmenende klidmostre, farmaceutuddannede nikotinpushere og lovgivende forsamlinger af nogen art. Alt hvad der behøvedes var en lille bitte blodprop. Siden er der kommet ækle billeder på cigaretpakkerne – tror jeg nok, det er længe siden, jeg har set en pakke cigaretter – og endnu flere nytteløse nikotinprodukter på apotekernes hylder, og rygerne fortsætter ufortrødent med at ryge, men pengene er skam ikke spildt, for vi har da gjort noget! Nogle har endda tjent styrtende med penge på at have gjort noget.

 

Begrundelsen for at forbyde rygning i førerhuset ligger selvfølgelig i hensynet til den kollega, man evt. deler bil med, og det må jeg indrømme, der kan være megen god ræson i! Jeg husker godt, da jeg begyndte som afløser hos en vognmand, hvor man skulle hele raden af biler igennem, med hver deres særegne lugt. De, der røg 40 – 60 cigaretter om dagen, for lukkede vinduer, var absolut ikke rare at afløse, det mener jeg, selv om jeg selv røg som en skorsten, men vel at mærke under behørig udluftning. En enkelt bil havde den umiskendelige lakridsagtige lugt af blå Orlik, som er så forførende, fordi man ledes til at tro, at piberygning smager lige så godt som det lugter hvilket dog det er langt fra tilfældet. Tvært imod får man en tunge så tyk som huden på en flodhest, og røgen smager hæslig, samtidig med at man et par gange om dagen får et ordentligt skud pibesovs lige ned i halsen, og det sker, selv for den mest forsigtige. Men det dufter godt i et førerhus, hvor der ryges pibe, så det kunne jeg sagtens kapere.

 

Værre var det, at en af kollegerne var så bange for at efterlade sig naturlige lugte af nogen art, at førerhuset på lang afstand emmede af op til flere forskellige kunstfærdige parfumeprodukter, heriblandt den legendariske Wunderbaum, små flasker, som var sat i klemme i luftventilerne osv. Nogle af disse produkter kan jeg overleve, og de mest diskrete kan jeg endda selv finde på at anvende, men Wunderbaum kan jeg simpelthen ikke tåle. Øjnene løber i vand, og jeg hoster og sprutter og nyser, så førerhuset ender som én stor bakteriesump. Til at begynde med smed jeg simpelthen mandens Wunderbaum ud, og lukkede for parfumeflaskerne, hvis det var muligt. Senere fandt jeg ud af at pakke det hele ind, og gemme det væk, så jeg havde en chance for at vende Italien, uden at banke mit immunforsvar helt i bund. Der er altså andet end tobaksrøg, der kan genere en kollega, og skal man til at forbyde Wunderbaum i førerhuset, vil man helt sikkert kunne finde hundrede andre ting at forbyde, med fare for akut overbelastning af en i forvejen hårdt arbejdsramt politietat til følge.

 

At jeg er modstander af rygeforbud i førerhuset, skyldes dog først og fremmest at jeg ikke ser det som nogen hjælp til rygerne, med hensyn til at holde op med at ryge. Derimod vil det helt sikkert medføre mere stress oven i en i forvejen stresset hverdag, hvis man er nødt til at ryge udendørs i forbindelse med af og pålæsning. I yderste konsekvens kan kunderne have totalt rygeforbud på deres fabrikker, så man må holde udenfor hegnet og tage sig en smøg, inden man kører ind. Skal man ryge 60 cigaretter om dagen på den måde, er det begrænset, hvad der bliver tilbage af rådighedstiden.

 

Men, spøg til side, jeg tror faktisk at de fleste rygere gerne vil af med deres last, men føler sig fanget i et afhængighedsforhold, og i den forbindelse virker løftede pegefingre direkte modsat hensigten. Personligt er jeg i hvert fald utrolig glad for at være sluppet ud af rygefælden, og det gør en lille smule ondt i mig, hver gang jeg ser et ungt menneske bappe en smøg i sig. Og, efter som det er længe siden, jeg sidst har skrevet om emnet, synes jeg godt, jeg kan tillade mig at gentage et godt råd: Det er så let at holde op med at ryge, når først man har gennemskuet den fælde, man sidder i.

Nuvel, man er afhængig af nikotinet, men hvad sker der, når man ryger en smøg? Jo, nikotinet trækker blodårerne sammen, og straks smøgen er slukket begynder kroppen at afgifte sig selv. Og ellers sker der rent ud sagt ikke en skid! Efter en halv time, er kroppen så afgiftet, at trangen til endnu et ”sus” melder sig, men suset er en illussion, da man faktisk kun kan mærke det, efter flere dage uden røg. Alt hvad man får ud af at ryge er altså en fis i en hornlygte. Men, så længe man har nikotin i blodet, vil kroppen af en eller anden grund gerne have mere, og det får den så, til skattefars og tobaksindustriens store fornøjelse.

Men, før man falder helt hen i ynk over abstinensernes magt, skal man lige vide, at nikotin er noget nær det mildeste rusmiddel der findes, hvorfor de fysiske abstinenser ved at holde op med at ryge næsten ikke er mærkbare. Det er de psykiske til gengæld. Når man efter højst tre dage er helt renset for nikotin, sidder der stadig en lille djævel i maven og råber op til hjernen at han vil have nikotin. Og hjernen forstår ham godt, for den er vant til at bilde sig selv ind, at kroppen må undvære noget, hvis ikke den får noget nikotin. Herregud, nikotin blev i sin tid brugt som gift imod myg, i u-landene, så man mister ikke noget ved at kvitte smøgerne. Man får derimod noget forærende, og tricket består kort og godt i at rense hjernen for al vanetænkning om rygning, og erstatte det med fakta. Når først det er lykkedes, får man stadig nogle små anfald af rygetrang, men hvis man siger til sig selv: ”Det går væk om et øjeblik!” så går det væk af sig selv. Og der bliver længere og længere imellem disse anfald. For mit vedkommende oplever jeg dem slet ikke mere.

 

Ja, det var vist hvad jeg havde på hjertet denne gang, inspireret af at jeg bemærkede at Allen Carr´s bog, ”Endelig ikke ryger” nu kan fås for en flad halvtredser i vores lokale døgner. Jeg får ikke noget for at reklamere for den, men det hører med til historien, at jeg lige havde læst den op til min blodprop, så den absolut var en medvirkende faktor til at jeg stoppede. Det ville glæde mig, om andre kunne få lige så stor glæde af det, som jeg. Og før eller siden kommer der nok et forbud, så derfor er det måske en god ide at være forberedt.

 

Share Button
Print Friendly, PDF & Email

Kontaktinfo

Hans E. Kratholm Rasmussen
Møllevej 17
DK-7500 Holstebro

+45 42 30 29 90

hans@hanserasmussen.dk

kratholm.ras@gmail.com

Mine stockfotos

Royalty Free Images

Tanker på vejen

Min nye bog, Tanker på vejen, er udkommet på forlaget Veterania. Den har fået fine anmeldelser og bibliotekernes lektørudtalelse er meget positiv. 

forside_web