Blog – nyeste indlæg

Løgn og Lastbiler

Forsiden af Løgn og Lastbiler

Forsiden af min bog, Løgn og Lastbiler

Lidt gode fif til truckfoto

Share Button

Mine truckfotos

Selv om jeg egentlig ikke bruger ret megen tid på at fotografere lastbiler, tiltrækker mine truckfotos langt det største publikum på min Flickr – profil. Det skyldes formodentlig at krom og højglanslakeret stål appellerer til et bredere publikum, end så meget andet, jeg fotograferer.

Vintage Scania Peter T Thomsen

Scania 141 COE with semi trailer, frigo, vintage restored.

Størstedelen af mine truckfotos stammer fra det årlige lastbilshow i Vandel, hvor jeg deltager i dommerteamet. Og, jeg er absolut ikke alene om at forevige de mange lastbiler. Da jeg desuden kan se, at mange sagtens kunne få mere ud af deres kameraer, end de gør, vil jeg gerne give et par tips til bedre truckfotos.

Perspektiv:
På billeder hvor hele vogntoget er med, er det mest effektfuldt at skyde skråt forfra, og fra et lavt perspektiv – altså siddende på hug. Det giver indtryk af potens og styrke.

Actros 7 akslet træk.

Ny actros fotograferet i regnvejr til Lastbilshow i Vandel.

Spejlinger:
Højglanslakerede overflader giver altid spejlinger. En del kan elimineres ved hjælp af et polfilter, der virker som et par polaroid solbriller. Et pol – filter giver også en bedre farvemætning, som især klæder en blå himmel.

Detaljer:
Tag mange billeder, både af hele bilen og af udvalgte detaljer. For kendere er det sjovt at se forskellige løsninger på detaljer i opbygningen af en bil. Og mange af detaljerne er smukke i sig selv, hvis man komponerer sit billede rigtigt.

Krom:
Normalt skal man undgå at dele af et billede ”brænder ud”. Krom er stort set den eneste udntagelse, idet man ikke kan undgå udbrændte områder. Til gengæld kan de være med til at forskønne billedet, hvis man udnytter dem rigtigt.

Lyset:
Undgå så vidt muligt at fotografere omkring middagstid på dage med højt solskin. Lyset først på formiddagen og sidst på eftermiddagen er langt bedre, og giver billedet en bedre farvemætning. Let overskyet vejr er faktisk ret godt til truckfotos, fordi lyset falder jævnt over det hele.

Scania R

Scania R serie, fotograferet til Lastbilshow i Vandel. Vognmand Henrik hansen

Truckspotters:
Ligesom der findes flyspotters og trainspotters, og sikkert også en masse andre ”spotters”, findes der naturligvis også truckspotters. Dem kan du møde ved porten, hvor lastbilerne holder i kø for at komme ind til showet, og det har naturligvis en årsag. Inde på pladsen holder lastbilerne nemlig så tæt, at det er vanskeligt at få et rigtig godt billede af en lastbil, uden at få en bid af dem ved siden af med, hvilket trækker opmærksomheden væk fra hovedmotivet.

I køen udenfor porten er det lettere at ”isolere motivet”, og da man alligevel holder i kø, er mange chauffører villige til at forlade køen de fem minutter det tager at gennemfotografere vogntoget på marken ved siden af køen.
Hvis du gerne vil give dine truckfotos et gratis løft, er det altså en god ide at møde så tidligt op, at du får køen udenfor med.
Et godt fif: hele vogntog fotograferes udenfor pladsen, mens detaljerne sagtens kan tages inde på pladsen.

Scania 110 Super

Scania 110 Super, vintage truck with semi trailer, shot around sunset.

Share Button
Print Friendly

Kontaktinfo

Hans E. Kratholm Rasmussen
Møllevej 17
DK-7500 Holstebro

+45 42 30 29 90

hans@hanserasmussen.dk

kratholm.ras@gmail.com

Mine stockfotos

Royalty Free Images

Tanker på vejen

Min nye bog, Tanker på vejen, er udkommet på forlaget Veterania. Den har fået fine anmeldelser og bibliotekernes lektørudtalelse er meget positiv. 

forside_web