Blog – nyeste indlæg

Løgn og Lastbiler

Forsiden af Løgn og Lastbiler

Forsiden af min bog, Løgn og Lastbiler

Share Button

Jeg er blevet klogere.

Man burde egentlig juble, hver gang man er blevet lidt klogere, men af en eller anden grund er mange en smule modvillige men hensyn til at indrømme at de er blevet klogere. Måske fordi man forestiller sig, at ens argeste modstandere vil benytte en kærkommen lejlighed til at gnide sig i hænderne og tænke noget i retning af: ”Endelig indser det gamle fjols, at det er mig, der har ret!” Eller: ”Det var dæleme godt nok også tiltrængt!” Find selv på flere eksempler.

 

Skal man koge min seneste erfaring ned til en kort læresætning, må den lyde nogenlunde som følger: ”Selv om du er klog nok til for en stund at alliere dig med Fanden selv, er det ikke sikkert Fanden er klog nok til at acceptere tilbudet.”

Baggrunden er en længere historie, som følger her: Igennem længere dit har jeg været tilmeldt FDL´s nyhedsbrev, dels fordi jeg har følt et vist skæbnefællesskab med de små vognmænd, dels fordi organisationens nyhedsbreve er en god kilde til faktuelle oplysninger om branchen.

Skæbnefællesskab i den forstand, at både vognmænd og chauffører er ofre for en fejlslagen EU politik, som meget ensidigt favoriserer de helt store pengetanke, cabotage-mafiaen, den tyske industrilobby, mv., og det vel at mærke på bekostning af såvel lønmodtagere som små erhvervsdrivende. Indtil nu, har jeg kun set de rigtige fagforeninger, samt FDL, gå imod strømmen, hvilket selvsagt burde forene dem i en fælles kamp. Desværre kræver en sådan alliance at begge parter formår at tænke ud af boksen, ved eksempelvis at bruge øjnene og se, hvordan verden ser ud i dag, og lige netop på det område må man nok erkende at begge parter har en svaghed: man ser det, man vil se! Visse dele af fagbevægelsen hænger fast i industrisamfundet, mens FDL går et stykke længere tilbage i historien og henter sit tankegods fra landbrugssamfundet, hvorefter man godt nok gør sig megen umage for at sælge det som ren modernisme, lidt ligesom når man tager sin gode gamle skjorte på til gilde, og folk tror den er ny, fordi det er så længe siden, de har set den!

Men, tilbage til FDL´s nyhedsbreve. Jeg har som sagt læst dem med stor fornøjelse, ikke mindst fordi de er meget direkte i sproget, og herligt befriet for den skrækkelige ”svanesang,” man ellers ser gengivet i medierne. For nylig modtog jeg så endnu et, som i bund og grund var en bandbulle imod 3F, holdt i FDL´s sædvanlige ekvilibristiske stil, og et mesterværk af luftige argumenter, uden nogen åbenlys forbindelse til almindelig rationel tankevirksomhed. Teorien gik i al sin visdom ud på at 3F skulle se det som sin fornemste opgave at ødelægge små forretninger som eksempelvis Vejlegården, mens man angiveligt er passive overfor de store speditører. Det korte af det lange var, at FDL gerne ville have 3F til at blokere speditørernes respektive domiciler og, tilføjet for min regning, derved spare FDL for at skulle gøre noget, der koster penge.

 

Nyhedsbrevet fik mig til straks at fare i tastaturet og, uden videre argumentation at erklære, at det var det værste vrøvl, jeg længe havde hørt, hvorefter jeg modtog et svar fra FDL´s Preben Skjøth, så rødglødende af arrigskab , at det nær havde brændt mit bredbånd af. Af svaret fremgik det meget klart, at jeg selvfølgelig var i min gode ret til at have en mening, men at det, for nu at sige det mildt, alligevel ikke var helt så velset, som hvis jeg havde ment det samme som FDL. Fair nok. Desuden var den gode Preben ikke fri for at anse mig for en smule åndssvag, når jeg ikke var enig med ham, og desuden kunne han jo slette mig fra mail listen, hvis ikke jeg brød mig om nyhedsbrevene. Tonen i mailen virkede lidt mopset, men jeg skrev alligevel en venlig mail tilbage, hvori jeg bad om fortsat at måtte modtage nyhedsbrevene, da jeg som sagt ser dem som en udmærket kilde til informationer, og dokumentation, plus et par bemærkninger til FDL´s dobbeltmoral i forhold til ”den danske model.”

Der ramte jeg så grænsen for den gode Prebens tålmodighed. Jeg modtog endnu en mail, hvoraf det fremgik at bemeldte Preben nærede meget begrænset tillid til mine åndelige såvel som matematiske evner, idet både han og FDL havde fuldstændig ret i deres betragtninger, og at enhver der ikke kunne indse det, måtte være idiot. (Sådan frit citeret) Desuden var diskussionen slut fra hans side, og dermed basta!

Da jeg ikke siden har modtaget nyhedsbreve fra FDL, går jeg ud fra at den gode Preben Skjøth, trods mit udtrykkelige ønske om det modsatte, har slettet mig fra mailinglisten, og dermed placeret sig pænt på toppen af min liste over personer, jeg ikke sådan helhjertet kan tage alvorlige. Og det er lidt ærgerligt. Bevares! Informationer om branchen kan man få så mange andre steder, så det overlever jeg nok. Men FDL er inde på en slingrekurs, hvor de ikke alene gør sig uvenner med deres naturlige fjender – cabotage-mafiaen – men også med de mennesker, de har et åbenlyst interessefælleskab med. Man foregøgler på den ene side, at man vil arbejde for den danske model, for at få chaufførerne med, samtidig med at man arbejder på at ødelægge samme danske model ved at agitere for Krifa. Mens man altså arbejder aktivt på at få så mange chauffører som muligt over i Krifa, forlanger man samtidig at 3F skal lave blokader hos speditørerne. Var det ikke en ide at bede Krifa om at komme på banen? De kunne evt. kombinere det med et bønnemøde, hvor de beder Gud om fuld frihed til at sænke de laveste lønninger og sænke skatten på de arbejdsfrie indtægter!

 

Jeg skal absolut ikke forklejne FDL´s indsats imod cabotage-mafiaen, og jeg er meget taknemmelig for det arbejde, man har gjort for at dokumentere skadevirkningerne af cabotage-kørselen, samt i det hele taget at kunne møde ”svanesangen” med gode solide og veldokumenterede modargumenter. Nu er jeg selvfølgelig godt klar over, at cabotage-mafiaen vil gnide sig i hænderne af fryd over, at der er krig i modstanderens lejr, men jeg synes ikke, de skal have lov at grine alt for længe. Mit bedste bud er stadig, at 3F bør slække på principperne og alliere sig med Fanden selv, hvis ellers Fanden er klog nok til at se fordelen i alliancen. Når vi så har skaffet tålelige forhold for begge parter, kan vi jo altid slås videre. Krifa må for min skyld også godt deltage i aktionen, the more, the merrier, men jeg har ikke rigtig tiltro til at de vil!

Share Button
Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kontaktinfo

Hans E. Kratholm Rasmussen
Møllevej 17
DK-7500 Holstebro

+45 42 30 29 90

hans@hanserasmussen.dk

kratholm.ras@gmail.com

Mine stockfotos

Royalty Free Images

Tanker på vejen

Min nye bog, Tanker på vejen, er udkommet på forlaget Veterania. Den har fået fine anmeldelser og bibliotekernes lektørudtalelse er meget positiv. 

forside_web