Blog – nyeste indlæg

Løgn og Lastbiler

Forsiden af Løgn og Lastbiler

Forsiden af min bog, Løgn og Lastbiler

En hyldest til konerne

Share Button

Denne klumme var jeg noget nervøs ved. Man kommer jo ikke udenom, at jeg pirrer lidt til det traditionelle familiemønster, men jeg synes virkelig det kræver nogle ganske specielle egenskaber at være gift med en eksportchauffør.

En hyldest til konerne.

”Du kunne nu godt have skrevet noget om konerne! De står ofte alene med alt bøvlet derhjemme,” sagde min gode ven, Lynge en dag til mig. Det var, da jeg havde skrevet noget om det at have børn, samtidig med at man altid er hjemmefra. Han har selvfølgelig ret, den gode Lynge. Konerne fortjener absolut at blive hyldet.

Jeg tror nok, jeg undskyldte mig med at det hele ikke kan komme på en gang, og at jeg skam nok skulle skrive noget om konerne en anden gang. Men sandheden…! Ja, den er jo nok desværre at jeg altid har anset netop det emne for direkte livsfarligt. Koner er nemlig meget forskellige. Først og fremmest ligger de i alle længder og tykkelser. Desuden har de hver sin unikke psykologiske profil, som meget få mænd formår at begribe helt til bunds. Fælles for dem alle er dog, at man skal vare sig for at fornærme dem. Rager man uklar med en mand, vil man typisk få et par klap af en hjulnøgle, med et par ugers hospitalsophold til følge. Og så er den sag ude af verden. Fornærmer man derimod en kvinde, idømmer man sig selv en livsvarig psykisk tortur, som kan være svær at tackle.

Men, her på bladet er vi naturligvis parate til at løbe snart sagt enhver risiko i den hensigt, at underholde læserne. Så, velkommen til Rasmussens mirakuløse konestunt, udført uden hverken sikkerhedsnet, eller livrem. Skulle jeg overleve, vender jeg tilbage i næste nummer!
At være gift med en eksportchauffør medfører meget bøvl, som koner, der er gift med en fabriksarbejder slet ikke kender til. Noget af det er konerne dog selv skyld i, al den stund, de kunne trække nogle tydelige grænser fra starten. Her tænker jeg ikke mindst på at mange vognmænd næsten tager det for givet, at de også har chaufførens kone til rådighed som arbejdskraft. Det er nemlig ikke ualmindeligt at en chaufførkone må bruge en stor del af sin week end på at transportere manden til og fra arbejde – som regel endda på de mest tåbelige tidspunkter af døgnet. Vi har nemlig ofte indrettet os så praktisk, at de der bor i Lemvig arbejder i Vordingborg – og omvendt. Værst for konerne er dog den periode, hvor manden starter som afløser i et nyt firma, hvor alle de faste chauffører har bilerne med hjem, og bor spredt over hele landet. Sådan en kone glæder sig uden tvivl til at manden får fast bil.

Nu er det, at komme frem og tilbage fra sit arbejde jo i bund og grund lønmodtagerens problem, og ikke noget som vognmanden er forpligtiget til at tage sig af. Valget står således tit imellem at have to biler, eller at ofre konens week end. Der, hvor jeg synes den ofte kammer over fra vognmændenes side er i de tilfælde, hvor chaufføren f.eks. har fri i en uge, og vognmanden så ringer om tirsdagen og lyder så flink, at man pr. automatik frygter det værste! Han har nemlig lige en bil stående i den anden ende af landet, som af en eller anden grund skal flyttes et helt andet sted hen. Giver man efter, er det næsten så sikkert som amen i kirken at det næste spørgsmål lyder: ”Kan Du eventuelt få din kone til at køre dig derover? Min egen skal nemlig til damefrisøren!”

Nu hører jeg til dem, der er mere bange for konen, end for vognmanden, så i den slags situationer svarer jeg altid blankt nej. Sanktioner i form af mobning og eventuelle fyresedler er ganske enkelt vand ved siden af det, jeg ville blive udsat for herhjemme, hvis jeg svarede ja. Og heldigvis for det! Men, det er ikke alle der tør at svare nej! Af en eller anden grund er der nemlig mange af os, der prioriterer ”fars arbejde” højere end selve livet. Mange kan simpelthen ikke bære den tanke, at vognmanden er i færd med at tabe penge, mens man selv ligger nytteløs hen på sofaen, hvilket altså i sidste ende går ud over chaufførens sagesløse kone. Medmindre hun altså hører til typen med ben i næsen!

Om jeg overdriver? Nej, slet ikke. Jeg har endda været udsat for at en vognmand ringede flere gange for lige at sikre sig, at nu konen så stædigt holdt på at hun skulle passe sit job, var der vel ikke en ven eller en nabo, der kunne køre mig!!! De havde nemlig så rasende travlt på kontoret!

Jeg havde selvfølgelig hverken naboer, eller venner, der havde tid, og sandt at sige havde jeg heller ikke spurgt min bedre halvdel. At spørge nogen af de nævnte ville nemlig efter min mening være et udtryk for en nedvurdering af deres tid! Men jeg er ikke i tvivl om, at mange chaufførkoner i en fart havde organiseret en halv fridag, smurt en madpakke til manden, og suset af sted med ham. Det er nok også her, jeg er bange for at rage uklar med en masse koner, af den simple grund at jeg synes de skulle lade være med den slags. Nok er det vigtigt at farmand komme ud at lege med sin dyt, og at vognmanden er omkostningsbevidst, selv i nødens alleryderste stund. Men det har altid været mig komplet ubegribeligt at det skal ske på bekostning af chaufførernes i forvejen hårdt ramte koner.

I det hele taget er der mange ting, jeg undrer mig over, at kollegernes koner gør for deres mænd. F.eks. har jeg hørt koner fortælle, hvordan de møjsommeligt gør mandens lastbil ren, når han kommer hjem i week enden. Og den får hele armen, med møbelpolitur og det hele. Ingen skal komme og påstå at man er en dårlig husmor! Når rengøringen så er overstået, smører konen madpakker, laver færdigretter til mikroovnen, og ruller cigaretter til den stakkels mand, der åbenbart er så handicappet at han ikke kan foretage sig noget som helst selv. Midt i skjortestrygningen lyder det måske endda surt henne fra sofaen: ”Det er fandme da umuligt at have et normalt seksualliv, sådan som Du arbejder hele tiden.”

Så er ekstremerne vist også trukket helt op! For de flestes vedkommende er det heldigvis ikke helt så galt fat, men ekstremerne har den fordel at de klarer udsynet!

Nu skulle det her jo helst være en hyldest til chaufførkonerne, og det er det også. Jeg er nemlig fuld af beundring for alt det ekstra vore koner i det daglige må klare, som følge af vores fravær. Her tænker jeg på alt det med banken, husholdningen, ansvaret for børnene osv. osv. – samt det, at de altid står helt alene med tingene. Når manden så endelig er hjemme, er han åbenbart for træt til så meget som at røre en lillefinger. Nu skal jeg naturligvis ikke blande mig i hvordan andre lever deres privatliv. Men i et demokratisk samfund har jeg ret til at have en mening om det, jeg ser, og at ønske det bedste for folk. Derfor vil jeg ønske for konerne at de fremover vil blive mere værdsat som mennesker. Arbejdet som chauffør skal – som alle andre jobs i samfundet – levne plads til at manden kan overkomme at fodre en vaskemaskine, eller lave en gang frikadeller, når han komme hjem. Vi mænd skal altså lære at familien kommer frem for alt, og at konerne ikke automatisk er ansat som ulønnede medhjælpere for vognmændene. Men før det sker, skal konerne lære at sige fra. Så længe de selv holder liv i gamle skikke, som stammer fra ”bondesamfundet”, sker der nemlig ingenting. Og de fortjener et bedre liv, alle de dejlige koner!

Share Button
Print Friendly, PDF & Email

Kontaktinfo

Hans E. Kratholm Rasmussen
Møllevej 17
DK-7500 Holstebro

+45 42 30 29 90

hans@hanserasmussen.dk

kratholm.ras@gmail.com

Mine stockfotos

Royalty Free Images

Tanker på vejen

Min nye bog, Tanker på vejen, er udkommet på forlaget Veterania. Den har fået fine anmeldelser og bibliotekernes lektørudtalelse er meget positiv. 

forside_web