Blog – nyeste indlæg

Den farlige fartforskel

Share Button


”Speed kills,” sagde mand i min grønne ungdom. Det var et udmærket slogan, som gav en lejlighed til at ramme såvel fartbøller som narkomaner med en løftet pegefinger. Siden er det gået sådan at det er blevet politisk korrekt at mene at farten dræber, hvilket ingen der dagligt færdes på vejene heller kan betvivle. Jeg synes bare, man overser at også forskellen i fart er en stor risikofaktor. 

I skrivende stund er jeg netop endnu engang sluppet levende fra en uge med en del kilometer på de tyske landeveje, som jeg mere og mere oplever som rene dødsfælder. Lad mig konstruere en enkelt tur, som altså er fri fantasi, men absolut realistisk. Ved Flensborg drejer jeg ad B200 mod Husum. Der er ikke andre lastbiler på vejen, så jeg lægger mig i underkanten af 80 km/t, hvilket vil holde bøden på det lave niveau, men jeg undgår den ikke, hvis jeg ryger i kontrol. Tyskere er kendt for at være lovlydige mennesker, men da hastigheden for personbiler i det store hele er fri, samler der sig hurtigt nogle personbiler bag mig. Da jeg ligger lige under firs, tror de andre – pga. misvisningen på personvognes speedometer – at vi næsten kører halvfems, så folk opfører sig rimeligt. Man venter pænt med at overhale til der er frit udsyn, og da jeg er en flink fyr, letter jeg gerne lidt på speederen for at hjælpe folk hurtigt udenom. Der er måske en enkelt personvogn, der har lidt for travlt, og tager en livsfarlig chance. Men alt i alt glider det hele fornuftigt.

Ved Husum drejer jeg så ind på B5 i retning mod Hamborg, hvor der er megen trafik af tankbiler til raffinaderiet, hvor jeg også selv skal læsse. De tyske oliechauffører er underlagt meget strikse regler fra olieselskabernes side, og kan risikere at miste jobbet, hvis der er så meget som en enkelt skive der er i uorden. Derfor varer det kun et øjeblik, før jeg kører en tankbil op, som kører nøjagtig tres. Da jeg ikke ynder at overhale på bundesstrasse med stor vogn, bliver jeg naturligvis bagved, i behørig sikkerhedsafstand. Med den fart føles det som om, jeg holder stille! Alene det burde måske få lovgiverne til at tænke sig om en ekstra gang, for hvad hjælper det at man snegler sig af sted i sikkerhedens navn, hvis man så i stedet falder i søvn og når at pløje tre gamle damer ned i Dietmarchens pløre, før man får hold på? Jeg skal dog med det samme sige, at de tyske bilister er gode til at rive en ud af trancen, før man slumrer helt ind. Hverken BMW, eller Mercedes er nemlig udrustet til at køre med den fart, og deres ejere er slet ikke! Det typiske er at der i løbet af ganske kort tid samler sig en kø på omkring tyve personbiler bag mig. Da vejen har mange sving, er der ikke de store muligheder for at overhale. Jeg ved ikke, om jeg er særligt følsom overfor psykiske stemninger, men jeg bilder mig ind at jeg kan fornemme, hvordan en ond sky af frustration bygger sig op bag mig. Sådan omtrent ved det punkt, hvor jeg føler æteren sitre omkring mig, er der en der bryder ud af rækken, som regel den bagerste, drøner udenom hele rækken inklusive undertegnede, og med nød og næppe når at bjærge sig ind foran mig, mens både jeg og en modkørende bremser vildt for at redde hans liv. Som om intet var hændt, laver han så samme manøvre for at komme udenom den tankbil, der ligger forrest, og få minutter efter er han ude af syne.

Den næste, der kommer udenom er mere tålmodig, og venter til der er plads til at vifte med fuck fingeren, mens han stryger udenom. Jeg kvitterer med at smile og gøre korsets tegn til den lille baby, han har siddende i barnestolen bagi, mens jeg højt siger: ”Må Gud give dig et langt liv, på trods af din far.”

Sådan går turen slag i slag, og før man ved af det, er man i sikkerhed på raffinaderiet, blandt millioner af liter benzin! 

Forbavsende nok går de fleste af disse ture heldigvis godt, sådan at forstå, at folk slipper fra det med skindet og lakken i behold. På den nævnte strækning står der heller ikke ret mange af de kors, der vidner om de gange, det ikke gik godt, men det kan lige så godt skyldes at man der på egnen ikke har for skik at sætte et kors på ulykkesstedet. På de fleste landeveje i Tyskland er der vidnesbyrd nok om de tragiske ulykker. Langs B 404, syd for Hamborg har jeg set tre kors på samme plet, ikke lang fra et sving, og i selve svinget står der andre tre. Det kræver ingen doktorgrad at give et bud på, hvad der er sket netop der.

Jeg bliver altid berør af det, når jeg passerer et af disse små kors. Især hvis det tydeligt fremgår at der er tale om at det er et barn, det er gået ud over. Egentlig er det en ret fjollet reaktion, for ligegyldigt hvem der er død, er der som regel et barn, det går ud over! Det er heller ikke rart for at barn at miste sin far eller mor, eller dem begge. 

Mit egentlige ærinde med ovenstående er dog at provokere den politisk korrekte tankegang lidt. Som jeg ser det, er det blevet en fastgroet sandhed at farten dræber. Det skal jeg heller ikke på nogen måde benægte. Vi der næsten dagligt ser ulykker, ved godt hvor skrøbelig en bil er, når den brager ind i noget med fuld fart. Det er også sandt nok at jo højere farten er, desto værre bliver resultatet af en ulykke. Men det er ikke farten alene, der dræber. Forskellen i hastighed er ligeså farlig. Jeg er bange for at der er gået ”indre mission” i trafikken, således at forstå at de fleste mennesker dybest set ønsker at opføre sig korrekt, men kun et mindretal formår selv at bedømme hvad der er korrekt. Derved får man bilister, som kræver regler, og som har den overbevisning at når man overholder reglerne, er al logisk tænkning overflødig, og ansvaret kan sendes videre til lovgiverne. En anden side af den politiske korrekthed er at den ofte resulterer i nogle regler, som ser udmærkede ud på papiret, men som i praksis er direkte livsfarlige. Herunder mener jeg at fartbegrænsningen for lastbiler henhører. Ligegyldigt hvor gode intentioner, der ligger bag disse, virker de stik modsat i praksis, og det har det danske politi for længst gennemskuet. Kører man fornuftigt på de danske landeveje, har jeg aldrig hørt om at der uddeles fartbøder til lastbiler. Tvært imod har jeg af en tysk kollega fået fortalt at han, på sin første tur til Danmark, blev stoppet af politiet og bedt om at sætte farten lidt op, så man undgik de hasarderede overhalinger! 

Hvis min tese, at forskellen i hastighed er dræbende, er korrekt, må konklusionen være noget i retning af at lastbilerne skal have lov at komme lidt op i fart, mens personbilerne skal underlægges strengere restriktioner. I Danmark er det også sket i praksis, men man kunne lige så godt lovliggøre denne praksis og lade lastbilerne køre firs på landeveje, mod at der til gengæld vanker store bøder for at overtræde fartgrænsen. Jeg giver en flaske god rødvin til den der kan åbne tyskernes øjne for almindelig sund fornuft!

Share Button
Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.